Hvem er vi?Vi er en forening af spilleglade mennesker i alle aldre, der mødes for at spille spillemandsmusik sammen i vores laugsorkester - og for at hygge os og være sammen. Vi tager gerne ud og spiller til dans. Hvad spiller vi?Vi spiller mest traditionel dansk og nordisk spillemandsmusik/folkemusik - også nykomponeret. Vi spiller om søndagen i ulige ugerVi spiller sædvanligvis klokken 19.30-22.00 (Spil-langsomt 18.00-19.15), men en gang imellem holder vi i stedet et eftermiddagsarrangement. Hvad der mere præcist foregår, kan læses i kalenderen. Det musikalske niveau Vi har ambitioner om et højt musikalsk niveau! Vores instrumentmæssige kunnen spænder bredt - fra begyndere til garvede spillefolk. De fleste spiller violin eller harmonika, men blæsere, bas og guitar er også repræsenteret. Andre instrumenter er også velkomne. Aktiviteter Laugsaftener, danseaftener, årlig weekendtur med musik i døgndrift (se her), kurser, udflugter og almindeligt socialt samvær. Det koster næsten ingentingMedlemsskab for et år koster kr. 200,- hvilket inkluderer én nodesamling (hvis der udkommer en sådan), mulighed for at melde sig til kurser samt en stemme på generalforsamlingen. Billigere kan det ikke være. Fra medlemmerne Der er nu åbnet en indirekte adgang for medlemmerne til at meddele sig til lauget om ting, man ikke synes behøver at afvente næste nummer af SNUS, Således er der nu muligt her at finde opskriften på de småkager, Karen have med til laugsaftenen 8/1 2012 |